Siden 1864 har der været urmager på adressen - og det er vi både ydmyge og stolte over at være en del af i dag. Gennem mere end 160 år har det gamle, traditionelle håndværk levet videre her, båret af dygtige hænder og en dyb respekt for faget - hvilket også har været Steffens vision siden han overtog forretningen i 2021.
Forretningen blev grundlagt af Carl Johan Møller i 1864 og har siden haft en række engagerede ejere, som hver især har sat deres præg på stedet.
- Carl Johan Møller - 1864
- Henry Krebs - 1910
- Orla Knudsen - 1935
- Jørgen Knudsen - 1968
- Jørgen Møller - 1975
- Steffen Rasmussen - 2021
Generation efter generation har videreført urmagerfaget med samme grundlæggende værdier: kvalitet, omhu og respekt for håndværket. Forretningen rummer stadig den særlige charme og autenticitet, som kun tiden kan skabe.
Atmosfæren bærer præg af historien, og væggene fortæller om et livsværk bygget på præcision og faglig stolthed.
I dag er vi stolte over at kunne videreføre en så gammel og traditionsrig forretning i Holbæk - på samme adresse, hvor det hele begyndte i 1864. Det forpligter. Og det inspirere os hver dag til at værne om historien, samtidig med at vi fører håndværket sikkert ind i fremtiden.